Handelsbetingelser til Jelling Festival

Herunder finder det et eksempel på vores lejekontrakt, såfremt du vælger Forsikringspakken (3.8000 kr.) af leje af soundboks til Roskilde Festival 2025

Handelsbetingelserne er de samme, såfremt du vælger enten 1) Forsikrings + partypakke (4.000 kr.) eller Standardpakken (2.500 kr.) med undtagelse af, at sidstnævnte pakke ikke inkluderer hverken GPS eller forsikring og at man er erstatningsansvarlig for soundboksen jf. punkt 1.6 hvis den bliver stjålet (såfremt man vælger standardpakken).

Lejebetingelserne er naturligvis skrevet på ægte jura-sprog, så hvis du har nogle spørgsmål til dem, kan du altid fange os på: 25 68 59 49 eller kontakt@lejsoundboks.dk

 

Lejekontrakten er mellem parterne Lejsoundboks I/S (CVR: 43071963) herefter udlejer og [NAVN] herefter lejer.

1. Det lejede

Lejer har valgt forsikringspakken til 3.800 kr.

1.1 Det lejede udgør: 

  • 1x SOUNDBOKS 4
  • 2x Batteri
  • 1x Lader
  • 1x GPS-tracker

1.2 Lejemålet er inklusiv levering til og fra Roskilde Festival 2025

1.3 Det lejede er omfattet af forsikring. Jf. pkt. 6.

1.4 Det lejede skal benyttes til  og må ikke uden Udlejers skriftlige samtykke benyttes til andet formål.

1.5 Med det lejede følger:

Levering til Roskilde Festival 2025

Afhentning fra Roskilde Festival 2025

1.6 Dette punkt gælder kun i Standardpakken (2.500 kr.) Lejer er ansvarlig og erstatningspligtig for alle skader eller tyveri af det lejede. Et eventuel erstatningsansvar bedømmes ud fra erstatningsansvarsloven (EAL) i tilfælde af beskadigelse. I tilfælde af tyveri af lejer eller tredjemand, pålægges lejer at betale en anslået erstatningsværdi på 8.000 DKK svarende til det lejedes værdi.

2. Det lejedes begyndelse og ophør


2.1 Lejeforholdet begynder den 28/06-2025 og slutter 05/07-2024.

2.2 Den totale leje udgør 3.800 kr. fordelt på to rater. 1. rate udgør 1.800 kr. og indbetales ved bookingen. Den resterende leje er 2.000  kr.og betales ved afhentning på Roskilde Festival 2025.

2.3 Beløbet indbetales via MobilePay på følgende erhvervsnummer: 100824. Lejeaftalen er bindende, når indbetalingen er foretaget og denne kontrakt underskrevet. Lejer er ansvarlig for at foretage indbetalingen.

2.4 Såfremt lejer ikke afhenter det lejede inden for det oplyste tidspunkt via mail, kan første rate af lejen ikke refunderes. Forbeholdes retten til at beholde første rate af betalingen, såfremt lejer vælger at afbryde lejningen før festivalen. 

2.4.1 Udlejer kan ophæve lejeaftalen op til hver en tid inden den resterende leje er indbetalt og det lejede er overleveret. Udlejer har ret til at gøre dette ugrundet, men er forpligtet til at tilbageføre første rate af betalingen på 1.800 kr.

3. Det lejedes stand 

3.1 Det lejede overdrages til lejer i fungerende stand. 

3.2 Mangler, som ved anvendelse af sædvanlig agtpågivenhed burde have været opdaget af Lejeren ved det lejedes aflevering, kan ikke påberåbes af Lejer, hvis Lejeren ikke påpeger manglerne ved afhentning skriftligt. Det vil sige, at lejer ikke efter afhentning og besigtigelse af det lejede kan påberåbe fejl.

‍4. Vedligeholdelse og ansvar

4.1 Lejers vedligeholdelsespligt. Lejeren skal omgås det lejede med sædvanlig omhu.

4.2 Lejer modtager det lejede i ovennævnte stand og skal aflevere det i samme stand. Desuden har lejer ansvaret for eventuelle skader på det lejede for eksempel hak, ridser, ødelæggelse af gitter og lignende. 

4.3 Lejeren skal overholde de almindelige ordensregler, der gælder for området, hvor det lejede er i brug. 

4.4 I tilfælde af konfiskation eller beslaglæggelse af det lejede er udlejer ikke ansvarlig eller forsikringspligtig for det lejede. Det vil sige, at ansvaret og forsikringspligten vil tilfalde lejer. 

4.4.1 Såfremt konfiskation eller beslaglæggelse af det lejede betyder, at lejer ikke er i stand til at tilbagelevere det lejede på afhentningstidspunktet, er lejer forpligtet til at tilbagelevere det lejede på selskabets adresse Hulgårdsvej 131, 2400 København. Tidspunktet for aflevering dikteres af udlejer. I så fald vil der påfalde lejer et gebyr på 500 kr.

4.5 Såfremt lejer ikke leverer det lejede inden for den angivne tidsramme for afhentningstidspunktet, er det lejers ansvar at levere det lejede til udlejers adresse, Hulgårdsvej 131, 2400 København senest en uge efter lejeperiodens udløb. Tidspunktet for aflevering bestemmes af udlejer medmindre lejer fremsender det lejede. I så fald fristen overskrides vil der påfalde et gebyr på 500 kr.

4.6 Lejer skal anmelde eventuelle skader til udlejer uden ugrundet ophold. 

‍5. Lejeperiodens ophør

5.1 Ændringer af det lejede må kun foretages med udlejers skriftlige godkendelse. Lejer er erstatningsansvarlig for enhver skade – herunder hændelig – som påføres det lejede.

5.2 Det er ikke muligt for lejer at få afhentet det lejede på Roskilde Festival 2025 uden for det angivne tidsrum.

5.3 Lejer kan med skriftlig forhåndsgodkendelse af udlejer aflevere det lejede før tid. Hermed er lejer forpligtet til at aflevere det lejede på Hulgårdsvej 131, 2400 København på et tidspunkt dikteret af lejer.

6. Forsikring

6.1 Det lejede er omfattet af forsikring. 

6.2 Forsikringen dækker men begrænser sig ikke til tyveri og skader. 

6.3 Forsikringen omfatter ikke personskader el.l., som det lejede har været involveret i.

6.4 Såfremt det lejede ikke tilbageleveres inden for rimelig tid, vil det blive betragtet som tyveri uanset, om det lejede er omfattet af forsikring eller ej. 

6.5 Hvis tracking-enheden er fjernet, betragtes dette som tyveri. 

6.6 Selvrisiko på forsikringspakken er 2.000 kr. Hvis udstyret beskadiges eller bliver væk, hæfter lejer med en selvrisiko på 2.000 kr.