SOUNDBOKS batteriet - en powerful mursten

Picture of Laust Skrudland

Laust Skrudland

Februar 23, 2022

Oplever du problemer med dit batteri? Her får du en guide til hvad du skal gøre for at passe på dit soundboks batteri, og hvad du skal gøre, hvis soundboks batteriet opfører sig underligt. 

Der er altid to tommelfingerregler, når du skal passe på dit soundboks batteri: 

Tilslut ikke batteriet og lader i soundboksen. Det kan batteriet ikke holde til.

Træk batteriet ud af soundboksen, når du ikke bruger boksen - det bruger strøm, når det er plugged i soundboksen.

På festival tilbage i 10’erne var alle anlæg udstyret med tunge og immobile bilbatterier. De fungerede faktisk også udemærket. Dog var bilbatterierne ikke speciallavet til højtalersystemerne, hvilket kunne skabe nogle problemer henover festivalen.

 

Vægten på de daværende batteri sammenholdt med, at batterivæsken var ok farlig, var givetvist årsagen til, at  SOUNDBOKS valgte at lave deres eget batteri. Batteriet er i grunden helt genialt til både festivalen, brylluppet og havefesten.

 

Batteriet er let, transportabelt og let at oplade. Næst efter manglen på alkohol, må musikkens død være det værste indslag på aftenen. Derfor holder batteriet også utroligt lang tid: 40 timer på normal volumen og 5 timer på fuld skrald.

 

Derfor er det altid en god ide at have to batterier med til festen. 

 

Soundboks 1 batteri 


Det var soundboks 1, der dominerede markedet, indtil soundboks 2 blev lanceret i 2017. Det betyder ligeledes, at batteryboks 1.0 levede i bedste velgående fra indtil 2017.

Efterfølgende blev batteryboks 1.0 mere eller mindre udfaset, eftersom SOUNDBOKS officielt stoppede med at forhandle soundboks 1 i 2018.  

Soundboks 2 batteri 


Batteryboks 2, soundboks 2 batteri, batteri til soundboks 2
.

Kært barn har mange navne, men fællesnævneren er, at soundboks 2 batteriet er kompatibelt med en Soundboks 2.

Officielt hedder batteriet batteryboks 2.0. Det gør det, fordi batteryboks 1.0 er lavet til en soundboks 1. 

Men eftersom en Soundboks 2 spiller med mere watt, så SOUNDBOKS sig nødsaget til at opgradere det batteri, der giver strøm til højtaleren. 

Det batteri, som i tidernes morgen blev udviklet til en Soundboks 2, er tilnærmelsesvist magen til det batteri, som bruges i en Soundboks 3. Læs med herunder og bliv klogere på, hvorfor batteryboks 3.0 kun tilnærmelsesvist er magen til batteryboks 2.0.

Soundboks 3 batteri

Har du købt enten en Soundboks 3 eller et batteri efter november 2021, er det en batteryboks 3.0, du har fået fingrene i.

Vi kender ikke til den faktiske årsag til, at der er blevet lavet et nyt batteri. Hvad vi ved er dog, at SOUNDBOKS’ CEO, Jesper Theil, udtalte sig til Se&Hør at SOUNDBOKS har tilbagekaldt  tilbagekaldt batterier pga. fejl. 

De eneste synlige forskelle på batteryboks 2.0 og batteryboks 3.0 er, at knappen som angiver batteristatus er rundt på det nye batteri. Herudover står der skrevet SOUNDBOKS på siden af det nye batteri. 

                     

       Se forskellen på de tre forskellige batterier herunder ⬇️

Batteriets levetid

Batteryboks 3.0 skulle efter sigende holde op til 40 timer. Spiller du på 1/11 volumen, vil soundboksen holde i længere tid, end hvis du spiller på 11/11 volumen. 

 

Det er vores erfaring, at batteriet i praksis holder strøm i kortere da, da langt størstedelen bruger soundboksen på 11/11 volumen til vilde studenterfester, bryllupper, havefester eller når du lejer en soundboks til Roskilde Festival – you name it!

 

På fuld skrue har batteriet 5 gode timer at løbe på. 

 

Ergo handler det om, hvor højt du spiller på soundboksen, og hvilket bassniveau, du vælger i SOUNDBOKS appen: 1) Indoor, 2) Power eller 3) Bass+) 

Så lang tid tager det at oplade et Soundboks batteri
 

Det tager mellem 3,5 – 4 timer at oplade et Soundboks batteri, hvis batteriet er komplet afladt. Ønsker du at oplade blot en enkelt diode, kan du have som tommelfingerregel, at det tager 40 minutter at oplade en enkelt diode. 

Hvordan skifter jeg batteri på Soundboksen?

 

For at skifte batteriet på soundboksen, tager du batteriets ledning ud af soundboksen, trækker batteriet ud og indsætter et nyt. Det er såmænd meget let – hvilket Arthur viser i videoen nedenfor.

Såfremt du har været smart og sørget for et ekstra batteri, kan du putte det ind på samme vis, som du flåede det andet ud. Indsæt ledningen og fortsæt dansen!

Skift batteri på soundboks

Sådan tjekker du batteristatus  


For at tjekke batteristatus skal du blot trykke på batteriets gummiknap. Når du har trykket på den, vil de små lysindikatorer begynde at lyse. 
0 dioder = afladt 
5 dioder = fuld opladt

Soundboks batteri lyser rødt – hvad kan jeg gøre?

Såfremt batteriet lyser rødt, betyder det, at dit batteri er afladt. I langt de fleste tilfælde vil det hjælpe at smide dit batteri i laderen – hvem ved, om der kommer en nyt batteri til en eventuel soundboks 4?

Oplever du i øvrigt andre problemer med din soundboks, kan du læse vores guide til, hvad du bør gøre, hvis din soundboks går ud

Soundboks batteri lyser rødt
Soundboks batteri lyser rødt

Hos Lej1soundboks har vi dog oplevet, at en lader sommetider ikke er nok for at afhjælpe problemet.

I visse tilfælde betyder den røde diode, at der er en komponent i batteriet som er defekt. Derfor er løsningen, som i mange andre tilfælde, at kontakte SOUNDBOKS’ kundeservice.

Hav dit serie- og ordrenummer på batteriet klar, så hjælper de dig med at få ombyttet batteriet til et nyt. Kontakt dem på mail: info@soundboks.com

Hvorfor kan mit soundboks batteri ikke lades helt op? 

Det er en fejl på batteryboks 2.0, at batteriet ikke kan lades 5/5 dioder op. Mere præcist viser den kun 4/5 dioder, når batteriet er fuldopladt.

Når det er sagt, er det ikke ensbetydende med, at der er mindre kapacitet på disse batterier.

Dioderne er bare ikke retvisende for den faktiske mængde strøm, der er på batteriet.  


Det er en kosmetisk fejl på batteriet, men det skader ikke ydeevnen på selve batteriet – heldigvis! 

Hvad kan jeg gøre for at fikse mit soundboks batteri? 

Vi har udlejet soundbokse i 7 år nu, og vi har været udsat for stort set alle fejltilfælde af batterier.Det nytter sjældent noget at skrive på Soundboks Community på Facebook.


Hvis du skriver derind med et problem, er det alligevel kun medlemmerne af gruppen, der typisk svarer – og de har sjældent lige så godt forstand på problemet, som Soundboks’ kundeservice. 

Tag kontakt til SOUNDBOKS’ kundeservice

I stedet for at spilde din tid på at kontakte dine venner, og skrive i FB Community, bør du i stedet tage kontakt til SOUNDBOKS med det samme. Deres mail er: info@soundboks.com. 

 

Inkludér følgende i din mail: 

  • Problem med batteriet
  • Video af batteri
  • Ordrenummer
  • Serienummer (findes på undersiden af batteriet) 


Så skal kundeservice nok være behjælpelige med at løse problemet, såfremt batteriet er indenfor 2 års garanti. 

💡 Tricks til at passe på dit batteri 

  • Undgå at spille over volumen 5 når batteriet er tilkoblet soundboksen gennem laderen

  • Undgå at batteriet kommer under 20% batterievne (1/5 dioder) 

  • Træk batteriet ud af soundboksen, når du ikke bruger boksen – batteriet bruger en smule strøm, når den er plugged i en slukket soundboks. 

Spørgsmål og svar

Hvordan oplader man en soundboks? 

For at oplade din soundboks, skal du tilslutte dit batteri til laderen. Har du problemer med at oplade dit batteri, bør du tage kontakt til SOUNDBOKS’ support. 

Hvorfor lyser mit soundboks batteri rødt? 

Hvis dit soundboks batteri lyser rødt, skyldes det i langt de fleste tilfælde, at batteriet er defekt. Tag kontakt til SOUNDBOKS’ support, og bed om et nyt batteri. 

Kan soundboks spille uden batteri? 

Soundboksen kan sagtens spille uden batteri, du skal blot tilslutte laderen. Vær dog opmærksom på, at den kun kan spille 40% af fuld volume med laderen.